Hvem sidder i førersædet i dit liv?

Stresshåndteringsforløb kan påbegyndes inden stressen har overtaget styringen eller når stressen fylder så meget, at den har overtaget styringen. Der vil være lidt forskel i opbygningen af forløbet i de to situationer.

Hvad er stress?
Stress kan både opstå i arbejds- og privat- livet.

Det er en reaktion på, at der er ting i dit liv, som gennem længere tid har påvirket dine følelser og tanker negativt – så massivt at din krop måske også reagerer.

Stress giver både fysiske og følelsesmæssige reaktioner. I svære tilfælde kan helt dagligdags ting virke uoverskuelige.

Inden stress bliver styrende:
  • Hvad er vigtigt for DIG, og hvad er dine værdier?
  • Hvilke forventninger har du og andre til dig?
  • Hvad giver næring til stressen?
  • Hvad sker der lige inden, du mærker stress?
  • Hvad hjælper dig til at begrænse stresspåvirkningen?
  • Hvordan finder du ressourcerne til at passe på dig selv?

Når din stresspåvirkning er blevet styrende:
Så skal der mere til end almindelig coaching: Hvor meget er din krop påvirket? Vil det være en god ide, at tale med en læge? Vil det være en hjælp at blive sygemeldt – hel- / del-tid? Du skal have hjælp! F.eks. til at finde en struktur på jobbet, der beskytter dig mod de påvirkninger, som giver næring til stressfølelsen.

Hvordan?
Et coachingforløb strækker sig over tid. Udviklingen sker i tiden mellem vores møder. På det første møde sætter vi rammerne: Hvordan har du det nu? Hvordan vil du gerne have det, når forløbet er slut? Har du brug for støtte og hjælp fra andre? F.eks. din chef. Alt det samles i en skriftlig aftale, der danner grundlag for det videre forløb.

Hvad er min rolle i forløbet?
Du er eksperten på dit liv. Jeg lover at støtte og udfordre dig med spørgsmål og hypoteser. Du vil få ærlig og kærlig feedback. Har du brug for, at jeg f.eks. inddrager din arbejdsplads, så gør jeg det.


Du skal tilbage i førersædet, så du styrer dit liv


Medarbejderudvikling Teamudvikling